Historien om den årelange familiestrid mellem efterkommerne af grosserer Anders Fonnesbech begynder på Strøget i København i 1847.
I Østergade 47, mellem Storkespringvandet og Kongens Nytorv, etablerede Anders Fonnesbech en lille manufakturforretning.
Over årene voksede forretningen, og under ledelse af Anders Fonnesbechs søn af samme navn havde forretningen i 1930'erne udviklet sig til stormagasinet Fonnesbech. Her købte byens velhavende fruer kjoler og hatte, og Fonnesbech blev anset for en anelse mere eksklusivt end konkurrenterne Illum og Magasin.
Den yngre Anders Fonnesbech ønskede at efterlade sig en fond i sit eget navn, som gennem legater skulle hjælpe familiens medlemmer økonomisk. Anders Fonnesbech var ugift, men han fik en datter uden for ægteskabet, Astrid Fleischer, og i hans testamente fra 1938 var hun sammen med sine børn betænkt som den største legatmodtager.
I vedtægterne for Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond, som blev nedfældet i 1940, fremgik det, at stifteren ønskede, at efterkommere efter hans forældre kunne søge legater, og en tilsvarende ret blev tillagt efterkommerne af Astrid Fleischer.
Her blev kimen lagt til det, der skulle udvikle sig til en langstrakt konflikt mellem medlemmer af Fleischer-familien og Fonnesbech-familien, som undervejs både har affødt påbud fra Erhvervsstyrelsen og en politianmeldelse for bedrageri og mandatsvig.
Det er vel at mærke betydelige summer, der strides om. Fonden uddelte sidste år 2,8 millioner kroner i familielegater og har en balance på 793 millioner kroner.
"Det er jo en voldsom familiestrid, hvor to grene af en familie bag en pengestærk fond ender i konflikt. Og i en fond med et endog meget velkonsolideret datterselskab med udlejningsejendomme for over 1,2 milliarder kroner," siger revisor og ph.d. Lars Kiertzner, som Fundats har bedt om at gennemgå sagen. Han er blandt andet tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og har i flere år beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven.
"Vi har været holdt ude i mørket i mange, mange år," siger Henrik Fleischer Buemann, tipoldebarn til fondsstifteren Anders Fonnesbech. Han er til daglig selvstændig erhvervsdrivende.
"Den legatfond har været lukket land for Fleischer-grenen af familien," siger han.
Hvorfor har du henvendt dig til Fundats?
"Årsagen er, at vi på flere måder har forsøgt at række ud til fondens bestyrelse. Vi har et ønske om, at Fleischer-familien bliver repræsenteret i bestyrelsen. Men man har fra fondens og Fonnesbech-familiens side holdt kortene tæt til kroppen. Vi ønsker ikke et juridisk slagsmål med fonden, for deres midler er nærmest ubegrænsede, så det ville trække ud i det uendelige."
Fundats er gennem Henrik Fleischer Buemann såvel som aktindsigt og gennem fonden selv kommet i besiddelse af et stort antal dokumenter, der belyser sagens udvikling over årene. De belyser ikke alle sagens detaljer, og flere centrale spørgsmål står stadig ubesvaret.
Bestyrelsen i Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond har ikke ønsket at svare på nogen af vores spørgsmål.
Henrik Fleischer Buemann fortæller, at de fleste medlemmer af Fleischer-familien ikke ønsker at involvere sig offentligt i sagen, herunder hans mor, jurist Pernille Pihl, oldebarn til Anders Fonnesbech, som gennem årene har spillet en aktiv rolle i sagen.
Ud af bestyrelsen
Ifølge Anders Fonnesbechs testamente skulle bestyrelsen i Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond bestå af tre personer; en advokat som formand samt to købmænd.
Den siddende bestyrelse udpeger selv nye medlemmer. Og det har medført, at det i dag kun er Fonnesbech-familien, der er repræsenteret i bestyrelsen, idet de kun har udpeget medlemmer fra egen familie. Sådan udlægger Henrik Fleischer Buemann i hvert fald sagen.
Ved fondens oprettelse i 1940 bestod bestyrelsen foruden en overretssagfører af Astrid Fleischers mand, Helge Fleischer, og stormagasinets daværende direktør Niels Peter Christensen, der var gift med Else Christensen, datter af Carl Fonnesbech, som var bror til stifter Anders Fonnesbech.
"Anders Fonnesbech udnævnte før sin død den første bestyrelse, som bestod af medlemmer af både Fleischer-familien og Fonnesbech-familien. Det gjorde han i min optik for at fordele sol og vind lige mellem de to sider af slægten," siger Lars Priemé, der også er tipoldebarn til Anders Fonnesbech og til daglig selvstændig erhvervsdrivende.
Han er fætter til Henrik Fleischer Buemann og altså en del af Fleischer-grenen af familien.
Med den her nævnte descendens ligestilles i enhver henseende i ægteskab fødte descendenter af Fru Astrid Fleischer.
Slettet passage fra fondens oprindelige vedtægter
Astrid og Helge Fleischers ældste søn Anders blev udpeget til bestyrelsen, da Helge Fleischer døde i 1944. Anders Fleischer var morfar til Lars Priemé og Henrik Fleischer Buemann, som Fundats har talt med. Han bestred posten frem til sin død i 1977, hvorefter hans søster Agnete Fleischer blev udpeget til bestyrelsen. Da hun døde i 1992, udpegede bestyrelsen Inge Kjer, efterkommer af en halvsøster til Anders Fonnesbech.
"Fra det tidspunkt i 1992 og frem til idag har bestyrelsen suppleret sig selv med efterkommere fra Fonnesbech-slægten. Familien har dermed den bestemmende indflydelse på legatfonden og datterselskabet A. Fonnesbech A/S, eftersom de to bestyrelser er identiske," siger Henrik Fleischer Buemann.
Er det dit indtryk, at det fra Fonnesbech-familiens side har været hensigten at udelukke medlemmer af Fleischer-familien fra bestyrelsen?
"Jeg mener, det er hævet over enhver tvivl, at det hænger sådan sammen. Når vi har forsøgt at række ud til dem for at få begge familiegrene repræsenteret i bestyrelsen, har vi fået en blank afvisning."
I dag består bestyrelsen af advokat Søren Juul, som er formand, samt Lise Fonnesbech og hendes datter Celina Fonnesbech Targalski.
Alle tre er samtidig bestyrelsesmedlemmer i datterselskabet A. Fonnesbech A/S, hvor Lise Fonnesbech samtidig er direktør, og Celina Fonnesbech Targalski er økonomichef.
"Jeg har sagt i en telefonsamtale med Lise Fonnesbech, at jeg syntes, det var lidt specielt at tage hendes datter med i bestyrelsen. Men hun svarede bare, at hun var den bedst egnede kandidat," siger Lars Priemé.
Fundats har gennem bestyrelsesformand Søren Juul spurgt, om det har været hensigten fra bestyrelsens og Fonnesbech-familiens side, at medlemmer af Fleischer-familien ikke skulle optages i bestyrelsen – og hvad årsagen er til, at det i praksis er blevet sådan siden 1992. Det har bestyrelsen ikke ønsket at svare på.
Stifter Anders Fonnesbech døde i 1939. Stormagasinet Fonnesbech lukkede i 1971, og selskabet A. Fonnesbech A/S driver i dag hovedsageligt udlejningsejendomme i det centrale København, herunder den gamle funktionalistiske stormagasinbygning på Strøget tegnet af den profilerede arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen.
Selskabet præsterede sidste år et overskud på 32,8 millioner kroner. For de modekyndige er navnet desuden kendt fra luksusmærket Fonnesbech, som Celina Fonnesbech Targalski efter en bestyrelsesbeslutning etablerede som en del af A. Fonnesbech A/S, og som i løbet af 2010'erne kunne tælle Dronning Mary blandt gæsterne til sine modeshows.
Skrevet ud af vedtægterne
Sideløbende med udviklingen i bestyrelsen har fonden været omdrejningspunkt for en opsigtsvækkende sag om, hvorvidt fondens legater skulle uddeles til både Fleischer-familiens og Fonnesbech-familiens medlemmer. En sag, der strækker sig over 40 år, indtil den i 2020 fik Erhvervsstyrelsen til at gribe ind.
Fra 1979 foretog bestyrelsen nemlig en række bemærkelsesværdige ændringer i vedtægterne, der ifølge Henrik Fleischer Buemann udelukkede Astrid Fleischers efterkommere fra at søge om legater.
Blandt andet blev en paragraf om fondens uddelingsbestemmelser ændret, så det kun fremgår, at descendenter efter grosserer Anders Fonnesbechs forældre har ret til støtte. Dermed blev en central passage i vedtægterne fra 1940 slettet:
"Med den her nævnte descendens ligestilles i enhver henseende i ægteskab fødte descendenter af Fru Astrid Fleischer.”
Samtidig blev paragraffen ændret, således at en person, der opfylder kravet om descendent-status, ikke længere har ret til et legat, men skal indsende en begrundet ansøgning, hvorefter bestyrelsen kan tildele legat. Med andre ord hviler det på bestyrelsens afgørelse, hvilke efterkommere der får tildelt legat, og hvor stor en legatportion de skal tildeles.
Endvidere besluttede fondens bestyrelse, at navnene på afdøde legatarer skulle slettes i vedtægterne. En beslutning, der ifølge en klage fra Pernille Pihl til Erhvervsstyrelsen alene var foretaget med det formål, at efterkommere efter hendes far ikke skulle få kendskab til, at han havde været legatar, og at de dermed var i målgruppen for legater.
"De laver jo en fundatsændring, som ikke bliver godkendt af myndighederne. Det gør de, mens Agnethe Fleischer sidder i bestyrelsen. Hun var fysioterapeut og havde ingen erhvervserfaring, og jeg tror, at de her ændringer er blevet foretaget uden hendes vidende eller mellemkomst," siger Lars Priemé.
Påbud om at tilbagerulle
Ændringerne i 1979 blev altså ikke godkendt af nogen fondsmyndighed, hvilket dengang var Justitsministeriet.
Det skete først, da bestyrelsen i 2010 efter nye ændringer anmodede Civilstyrelsen om tilladelse til at ændre i vedtægterne. På den baggrund tillod Civilstyrelsen ændringerne, dog uden at forholde sig særligt til ændringerne fra 1979. Det viser en efterfølgende afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, som Fundats har fået indsigt i.
I 2015 klagede Pernille Pihl nemlig til styrelsen, fordi hun mente, at vedtægtsændringerne var foretaget i strid med stifterens vilje.
Erhvervsstyrelsen afviste i første omgang klagen med henvisning til, at Pernille Pihl ikke kunne anses for part i sagen. Efter en klage til Erhvervsankenævnet genoptog styrelsen imidlertid sagen.
Og nu landede Erhvervsstyrelsen på, at ændringerne i vedtægterne fra 1979 var af så væsentlig karakter, at de krævede Justitsministeriets tilladelse, og at Civilstyrelsens godkendelse af vedtægterne i 2011 var behæftet med så væsentlige retlige mangler, at godkendelsen ikke kunne anses for gyldig.
"Det er stærke sager, at Erhvervsstyrelsen på den måde underkender Civilstyrelsen, som ellers går for at have den store ekspertise i fondsret og de gamle sædvaneretlige regler. At Erhvervsstyrelsen går ind og kalder vedtægtsændringerne en nullitet, efter at Civilstyrelsen har godkendt dem, har jeg godt nok aldrig set før," siger revisor Lars Kiertzner.
Mens Erhvervsstyrelsen almindeligvis er tilsynsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, er Civilstyrelsen stadig den såkaldte permutationsmyndighed og skal for alle fondes vedkommende godkende opløsninger samt formålsændringer i vedtægterne.
"Afgørelsen betyder, at vedtægtsændringerne reelt ikke på noget tidspunkt har været gældende. Det er et argument for, at fonden i den pågældende periode havde en pligt til at opfylde vedtægter, som den ikke har efterlevet. Hvis det oprindeligt var sådan, at bestemte descendenter havde en ret til legater, så har fonden selvfølgelig også haft en pligt til at holde øje med, hvem der var uddelingsberettigede," siger Lars Kiertzner.
Derfor blev fondens bestyrelse pålagt at ændre vedtægterne tilbage, så de svarede til de oprindelige vedtægter.
"Erhvervsstyrelsen skal på baggrund af ovenstående pålægge fonden at tilrette vedtægten, således at den nuværende § 8, stk. 2, indholdsmæssigt svarer til den oprindelige ordlyd i 1940-vedtægtens § 10, stk. 2," skriver styrelsen i sin afgørelse fra maj 2020.
Erhvervsstyrelsen lagde blandt andet vægt på, "at en ændring af bestemmelsen, hvorefter uddeling af legat såvel som størrelsen heraf afhænger af bestyrelsens skøn, vil indebære en indskrænkning i aktuelle rettigheder for de personer, som er berettiget til at modtage legat i henhold til bestemmelsen."
Det er stærke sager, at Erhvervsstyrelsen på den måde underkender Civilstyrelsen, som ellers går for at have den store ekspertise i fondsret og de gamle sædvaneretlige regler.
Lars Kiertzner – statsautoriseret revisor
Om sletningen af afdøde legatarer fra vedtægten skriver Erhvervsstyrelsen, at "konsekvensen af sletningen af de afdøde legatarer er, at descendenter får svært ved at konstatere, at de efter vedtægten er kvalificerede som descendenter og dermed uddelingsberettigede."
"Bestyrelsen agerede i årevis som om, ændringerne fra 1979 var gældende, selvom de ikke var godkendt. I over 30 år gjorde de ingenting for at gøre opmærksom på, at der fandtes en fond, som efterkommere efter Astrid Fleischer kunne ansøge om midler," siger Lars Priemé.
Fundats har bedt bestyrelsen i Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond om at forholde sig til Lars Priemés og Henrik Fleischer Buemanns opfattelse af, at ændringerne i fondens uddelingspolitik havde til formål at hindre medlemmer af Fleischer-familien i at modtage legater. Det spørgsmål ønsker bestyrelsen ikke at svare på.
"Der var ingen fondslovgivning eller fondstilsyn i 1979. Dog har der hele tiden været nogle fondsretlige principper, som fondene skulle følge. Herunder, at man ikke kunne ændre på stifters intentioner. Men det har fonden altså gjort. Så det har været nødvendigt at ændre tilbage igen," siger Lars Kiertzner.
I mørket fra 1977 til 2012
I mellemtiden var man i en anden del af Fleischer-familien blevet opmærksom på muligheden for at søge legater gennem fonden.
Anders Fleischer, Astrid Fleischers ældste søn, som altså sad i fondsbestyrelsen frem til sin død i 1977, efterlod sig seks børn. Anders Fleischer fortalte ikke sine børn om deres rettigheder i legatfonden. Og da bestyrelsen ikke averterede efter legatmodtagere, kendte den nye generation i Fleischer-familien ikke til fondens eksistens i perioden fra 1977 og frem til 2012. Det fortæller Henrik Fleischer Buemann.
Det var ifølge ham en tilfældighed, der gjorde, at Jørgen Fleischer, bror til Anders Fleischer, i 2012 rettede henvendelse til fonden for at høre, om der var ledige legatportioner. Hans barnebarn planlagde i forbindelse med et eksamensprojekt en studietur til Indien, og Jørgen Fleischer, den eneste tilbageværende legatar fra Fleischer-familien, kom i den forbindelse i tanke om legatfonden.
I april 2012 skrev Lise Fonnesbech som svar og bekræftede, at det nu var muligt at søge om legat.
Hun bad i samme omgang Jørgen Fleischer om hjælp til at finde efterkommere efter Astrid Fleischer, eftersom bestyrelsen ikke kendte adresserne på Fleischer-efterkommerne.
"Brevet dokumenterer, at bestyrelsen kendte til Fleischer-efterkommernes eksistens, men alligevel undlod bestyrelsen altså i over tre årtier at avertere efter descendenter eller kontakte disse direkte," siger Henrik Fleischer Buemann.
Det står dog klart, at der i de to familier er delte meninger om, hvorvidt det var fondsbestyrelsen selv, der i 2012 tog initiativ til at bede om hjælp til at opstøve medlemmer af Fleischer-familien.
Bestyrelsen agerede i årevis som om, ændringerne fra 1979 var gældende, selvom de ikke var godkendt. I over 30 år gjorde de ingenting for at gøre opmærksom på, at der fandtes en fond, som efterkommere efter Astrid Fleischer kunne ansøge om midler.
Lars Priemé – tipoldebarn til fondsstifter Anders Fonnesbech
Fondens bestyrelse sendte efterfølgende breve ud til otte personer i Fleischer-slægten og gjorde opmærksom på, at der nu var mulighed for at søge legater.
"Jeg synes, en del af Fonnesbech-medlemmernes ageren viser, at de ikke har haft til hensigt at række ud til os. De har kørt den her fond, som om det var deres egen," siger Lars Priemé.
"Anders Fonnesbech har ønsket, at hans penge skulle komme ud og leve blandt efterkommerne på begge sider af familien. Jeg har ikke selv et behov for legater. Men der er da medlemmer af vores familie, som har en beskeden indtægt, og hvis liv kunne have været markant anderledes, hvis de havde kendt til mulighederne for livslange legater fra fonden," siger Henrik Fleischer Buemann.
Fundats har spurgt bestyrelsen i Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond, om det er korrekt, at bestyrelsen fra 1977 og frem til 2012 ikke forsøgte at kontakte descendenter i Fleischer-familien. Heller ikke det svarer bestyrelsen på.
Anmeldt til politiet
I 2019 nåede stridighederne et nyt niveau, da Pernille Pihl anmeldte Lise Fonnesbech og hendes datter Celina Fonnesbech Targalski til politiet for bedrageri og mandatsvig i forbindelse med salget af et hus på Wernersvej i Charlottenlund.
Huset var ejet af fondens datterselskab A. Fonnesbech A/S, hvor Lise Fonnesbech og Celina Fonnesbech Targalski ligesom Søren Juul sidder i bestyrelsen. Det blev solgt til Celina Fonnesbech Targalski, og politianmeldelsen drejer sig kort fortalt om prissætningen af huset.
Nordsjællands Politi besluttede vel at mærke ikke at indlede en efterforskning i sagen efter en redegørelse fra fonden, og Fundats er ikke bekendt med andre indikationer på, at der skulle være tale om bedrageri eller mandatsvig i sagen.
Pernille Pihl har efterfølgende bedt Nordsjællands Politi om at genoverveje beslutningen og indlede en efterforskning, men det er ikke sket. I februar 2023 meddelte politiet fondens bestyrelse, at sagen er henlagt.
Også Erhvervsstyrelsen har behandlet sagen om hussalget til Celina Fonnesbech Targalski. Pernille Pihl har nemlig også klaget til styrelsen over sagen, og styrelsen har på den baggrund bedt fondsbestyrelsen om en redegørelse. Her fandt Erhvervsstyrelsen ikke grundlag for at betvivle, at salget er sket på markedsvilkår, idet fondens bestyrelse har forklaret, at den forud for salget indhentede salgsvurderinger fra tre forskellige ejendomsmæglere. Det viser en afgørelse fra september 2023, som bestyrelsesformand Søren Juul har sendt til Fundats.
"Der er slet ikke noget i den her sag, der peger på bedrageri eller mandatsvig," siger revisor Lars Kiertzner efter at have gennemgået dokumenterne.
"Det er en transaktion med en nærtstående part, og den slags skal man selvfølgelig være opmærksom på. Hvis huset ikke var solgt til markedsværdi eller på armslængdevilkår, ville det snarere være en sag for Skat om skjult aflønning; men det er der jo heller ikke noget, der tyder på," siger han.
"Ikke til hensigt at lave noget som helst om"
Pernille Pihl har i løbet af de seneste år klaget til Erhvervsstyrelsen over en stribe andre forhold i Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond.
Styrelsen har på baggrund af klagerne og som et led i det generelle fondstilsyn behandlet en række spørgsmål om fonden. Herunder, om vederlagene til bestyrelsen var for høje, og om Celina Fonnesbech Targalskis tøjproduktion under datterselskabet var i strid med stifter Anders Fonnesbechs ønsker.
Erhvervsstyrelsen har i sin afgørelse fra september 2023 ikke fundet grundlag for at kritisere fonden for nogen af forholdene.
I dag, efter Erhvervsstyrelsens afgørelse, er vedtægterne jo rettet tilbage til ordlyden fra 1940, og Fleischer-familien kan få legater på samme måde som Fonnesbech-familien. Er forholdene så, som de skal være i din optik?
"Nu er ændringerne rullet tilbage, og det er for så vidt fint. Men jeg mener stadig, at man bør tage hensyn til bestyrelsens sammensætning og ikke køre en så ensidig bestyrelse, som man har i dag. Men det har vi jo vanskeligt ved at gøre noget ved. Det er kun Erhvervsstyrelsen, der kunne gøre noget ved det," siger Lars Priemé.
Har du selv et ønske om at sidde i bestyrelsen for legatfonden?
"Ikke nødvendigvis. Men vi har et udtalt ønske om, at der sidder et medlem fra vores side af familien. Jeg er helt ligeglad med, hvem det er; bare det er en person, der er i stand til at udvikle forretningen."
"Vi er bare blevet mødt med, at der nu er den bedst kvalificerede bestyrelse. Og at det er den siddende bestyrelse, der vælger, hvem der skal ind. Med andre ord har man ikke til hensigt at lave noget som helst om," siger Lars Priemé.
Det er jo helt efter vedtægterne, at bestyrelsen selv udpeger nye medlemmer. Men du mener altså, at sammensætningen ikke stemmer overens med stifterens vilje?
"Ja, det mener jeg. Det fremgår jo, når man læser Anders Fonnesbechs testamente, at der skulle sidde et medlem fra hver gren af familien."
Notorisk forkert og åbenbart grundløst
Henrik Fleischer Buemann og Lars Priemé har gennem advokatfirmaet Plesner skrevet til Søren Juul og den øvrige fondsbestyrelse og foreslået at udvide bestyrelsen fra tre til fem medlemmer, hvoraf to skal udpeges fra Fonnesbech-familien og to fra Fleischer-familien.
"Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at der i fonden er foretaget en række dispositioner, der må anses som yderst uhensigtsmæssige, og som kunne medføre anlæggelse af retssager," skriver Plesner-advokaten til fondsbestyrelsen i september 2022.
"Efterkommerne er dog samtidigt enige om, at yderligere konflikter mellem efterkommerne og fonden ikke vil være i nogens interesse, hvis der fra begge sider er et ønske om at finde en løsning, hvor alle involverede parter føler sig betryggede og derfor er indstillet på at se fremad. Efterkommerne er i vidt omfang indstillet på dette. Det er dog samtidig klart, at de dispositioner, der har fundet sted, gør, at efterkommernes tillid til bestyrelsen er udfordret," skriver advokaten videre.
Derefter følger en korrespondance mellem Fleischer-familiens advokat og Søren Juul, hvori Plesner-advokaten også skriver:
"Myndighedernes behandling har klart understøttet, at Fleischer-familiegrenen ikke har modtaget de uddelinger, som medlemmerne af denne familiegren havde ret til, idet det i en længere periode udelukkende var medlemmerne af Fonnesbech-familiegrenen, der på trods af fundatsen modtog uddelinger fra legatfonden."
I sit svar fra november 2022, det seneste dokument i korrespondancen, som Fundats har fået indsigt i, skriver Søren Juul, at påstanden om diskrimination af Fleischer-grenen er notorisk forkert og åbenbart grundløs.
"Det forhold, at Fleischer-grenen har modtaget relativt færre testamentariske legater efter § 6, har fondsbestyrelsen ikke blot haft den ringeste indflydelse på," skriver Søren Juul og anfører, at bestyrelsen "slavisk" har fulgt stifterens fastlæggelse af personkredsen i vedtægterne.
Han betegner det som en krænkende påstand, at fondsbestyrelsen skulle have forsøgt at holde Fleischer-grenen i uvidenhed om muligheden for legater.
Ingen kommentarer
Hvad angår spørgsmålet om bestyrelsens sammensætning skriver Søren Juul, at den oprindelige beslutning om at indsætte Helge Fleischer i bestyrelsen ikke skyldtes et ønske fra stifteren om at dele repræsentationen mellem de to familier, men et rent forretningsmæssigt hensyn.
"Hvis legatstifteren i strid med alt foreliggende havde ønsket en regel om familemæssig deling af bestyrelsesrepræsentationen, havde han med sikkerhed ladet en en sådan central bestemmelse indgå tydeligt i den detaljerede og gennemarbejdede fundats," skriver Søren Juul i november 2022.
Søren Juul og den øvrige bestyrelse i Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond har ikke ønsket at kommentere på nogen af de nævnte forhold. Han henviser i en email til Fundats til Erhvervsstyrelsens afgørelse fra 2023, hvori styrelsen altså ikke finder grundlag for at kritisere fonden.
”Bestyrelsen har ikke kommentarer, men henviser til Erhvervsstyrelsens afgørelse af 14. september 2023, som endeligt afsluttede et langt klageforløb uden nogen kritik af fonden,” skriver Søren Juul.
